17. november 2009 ~ 2 kommentarer

Mediemodel 1: Community

Som brugere af et bestemt medie har vi et fællesskab, som måske fører til en betalingsvilje, der rækker ud over det nødvendige. I nogle tilfælde vil vi være villige til at acceptere en merbetaling for, at mediet består, mens vi accepterer, at andre modtagere betaler mindre.

Er det en forretningsmodel som du kan se perspektiv i? Hvilke gode og dårlige eksempler kender du til?

2 kommentarer til “Mediemodel 1: Community”

  1. Bjarke Myrthu 18 november 2009 at 16:24 Permalink

    Det var inspirerende at høre professor Kjell Nordstrom snakke om forretningsmodeller på New Media Days i går. Han mener der er ved at ske et skift fra forrentningsmodeller baseret på det han kalder “artikuleret viden” til forretningsmodeller baseret på “tassid viden”. Han rejste spørgsmålet om hvorfor vi stadig mødes fysisk, når vi i princippet kan gøre alt online. Det er fordi der eksisterer en “usynlig” mængde viden mellem mennsker, som blandt andet udtrykkes og udnyttes, når vi bringes sammen fysisk. Det kaldes “tassid knowledge”. Bare fordi noget ikke kan formuleres på skrift eller i tale, betyder det ikke, at det ikke eksisterer – lyder argumentet. Når en musiker komponerer en opera eller en arkitekt skaber en bygning, kan vedkommende ikke nødvendigvis på forhånd beskrive oplevelsen.

    Et af det store spørgsmål er hvordan vi overfører tassid knowledge mellem mennesker. Hvordan kan vi give en mand i Moskva et indtryk af, hvad Jørn Utzon ville med sit Operahus i Sydney? Hvis medierne kan besvare dette spørgsmål, løse dette problem, kan der være en forrentingsmodel i det.

    Et godt eksempel på dette er TED konferencen. Finansieringen kommer via den fysiske konference, hvor en masse tassid knowledge opstår, og udmynter sig i en række gode indslag og historier, som formidles gratis online.

    Måske skal Berlingske, Politiken og de andre medievirksomheder leve af at arrangere fysiske konferencer og events, små som store, og binde folk sammen i alle landsdele. Journalistikken vil bestå i at dække disse events før, under og efter, og distribuere den gratis til alle som ikke er fysisk til stede.

  2. Claus 19 november 2009 at 11:22 Permalink

    Hej Bjarke, undskyld stavefascisme, men det googler bedre: Tacit knowledge


Skriv en kommentar